Privat Pasningsordning

Hvad er forskellen?

Børnepasning er ikke kun et spørgsmål om at få børnene "parkeret", mens mor og far er på arbejde. Det er også et spørgsmål om holdninger til opdragelse og kvalitet i pasningen.

Forskellen på kommunal dagpleje og privat pasningsordning:


En privat børnepasser har ikke en fast løn. Lønnen aftales mellem forældre og børnepasser. Der er stor forskel på både prisen og reglerne i de forskellige hjem.

Du får tilskud af kommunen til privat pasning, hele 75% af det du betaler for pladsen, får du tilbage igen.
Dog kan du max få 6457,- kr. tilbage (per måned) af kommunen i 2024.

Der gennemføres både uventede og aftalte tilsynsbesøg hos den private børnepasser. Det er en fra kommunens dagpasnings-kontor (tilsynspædagog) som kommer. Hos os er det Lene Tækker, som er ansvarlig for alle tilsynsbesøg. Hun skal  holde øje med, om børnene trives og udvikles som de skal og bør.

Den private børnepasser får ingenting af kommunen til pasning af børnene, alt betaler hun selv, feks. barnevogne, højstole, legetøj, ladcykel, møbler, sikkerhedsudstyr som trappegitter osv.

Men det er så børnepasseren som bestemmer, hvad der skal ske i hverdagen, hvad pladsen koster, om det er med eller uden mad og frugt. Om hun vil i legestue, på tur, og alt det der. Hun bestemmer selv åbne-lukketid, men må også selv finde børn at passe, det hjælper kommunen ikke med.

Den private børnepasser er selv ansvarlig for at indkræve sin løn for pasning af børnene.
Kommunen blander sig ikke i pengesager mellem børnepasser og forældre. Ligesom de ikke blander sig i ferie osv.


Privat paningsordning er et tilbud, der kan sammensættes efter jeres behov for børnepasning, og giver nogle fordele som:

- Fleksible pasningstider
- Trygt pasningsmiljø
- Mindre smitterisici
- Mindre stress i en travl hverdag


Jeg sætter dagsordenen. Jeg er ikke bundet af et reglement (som i den kommunale dagpleje), men kan imødekomme forældrenes og børnenes behov.

Forældrene og jeg "vælger" hinanden, hvilket jeg har oplevet som værende meget positivt, både for forældrene og migselv. Efter nogle "møder" kender jeg til forældrenes behov, og de har et dækkende billede af hvad de kan forvente hos mig!

OBS.: Barnet har selvfølgelig ret til hjælp af fysioterapeut, talepædagog mm. hvis der er behov - selvom barnet er i privat pasning versus kommunal dagpleje.

OBS: I kommunens info-materiale står der, at der ikke ydes tilskud, hvis man holder barsel på barnet. Dog er det kutyme i Sønderborg kommune at forældrene må bruge de sidste 4 uger af deres barsel til selve indkøring, hvor der også gives fuld tilskud.